Shotokan karate er verdens mest udbredte stilart og er en effektiv måde at bruge kroppen til forsvar og angreb.
Karate er en orientalsk kampform baseret på den mest effektive og hurtige udnyttelse af det menneskelige legemes forskellige dele til forsvar og angreb, fordi det er en blanding af stød, slag, spark og parader.
For at kunne forstå den historiske udvikling bag moderne karate, må vi tilbage til den gamle kinesiske Chen-fa (kempo). Oprindelsen til denne kampform var en gruppe fysiske øvelser, der gjorde mennesket i stand til at opnå en meget høj alder.
Vores dygtige instruktører, elsker at undervise — og det kan eleverne mærke... kiai!!!
Her er svar på et par ofte stillede spørgsmål — har du andre spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte os
Du kommer i starten af en af træningstimerne og taler med instruktøren. Han/Hun fortæller dig hvilket hold du skal starte på. Herefter går du ind på "Indmeldelse i NKA" og udfylder felterne.
Husk også at indtaste din fødselsdato som ddmmåå. Er man født den 19 april 1963 bliver det 190463.
Ja, du er velkommen til at få et par prøvetimer, f.eks. en tirsdag eller torsdag i samme uge, herefter forventer vi at du tager en beslutning.
Vi optager i princippet nye medlemmer hele tiden. Træningen er tilrettelagt på en sådan måde at man kan "koble sig på" når som helst.
Ved indmeldelse skal der betales 200,- Dette dækker første måneds træning, Pas og årsmærke til karateforbundet. Indbetales på konto nr. 5490-0921015 husk at skrive navn på indbetalingen. Vi opdaterer medlemskab af forbund hvert kvartal.
Voksne (over 18 år) betaler 125,- om måneden (forud) og Unge mellem 12 og 17 år betaler 100,- om måneden og børn 75,- om måneden.
Til prøvetimen skal man blot komme i noget "ikke for stramt siddende tøj", gerne en træningsdragt. Vi træner i bare fødder, så sko er ikke nødvendige.
Ja, instruktørerne i NKA har licens til at graduere helt op til det andet sorte bælte (2. Dan). Gradueringen koster 100,- for Kyu grader (alle grader under sort). Betalingen foretages kontant på gradueringsdagen.
Ja, via vort medlemskab af Dansk Karate Forbund er du dækket af forbundets kollektive ulykkesforsikring — få yderligere information om forsikringen på Dansk Karate Forbunds hjemmeside.
Både ungerne, min hustru og jeg er SÅ GLADE for, at træne i Nordsjællands Karate Akademi — Sensei Camilla, Steen, Marcel, Philip og Ulrik forstår virkelig, at lærer fra sig på en behagelig og effektiv måde.
— Isabel, Alexander, Christian, Malika og Martin
Vi elsker, at komme til træning — det er et rart sted med et super sammenhold. Jeg kan varmt anbefale andre, at træne karate sammen med deres børn!
— William, Mads-Emil og Kim